Elsk dig selv

Sensitiv.nu

Når du klikker på undermenuen kommer der en del emnetråde op, og under dem nye emnetråde. Jeg har forsøgt med en overskuelighed.

Titel: Elsk dig selv (en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle)

 

Forfatter: Ilse Sand

 

Forlag: Ammentorp

 

Pris: 279,00 kr

 

Sidetal: 142

 

Min vurdering: 9 ud af 10 (der er altid plads til forbedring)

 

Det er en MUST HAVE bog.

 

Jeg var ærlig talt lidt loren ved bogen da jeg læste titlen, synes det var lige lovlig selvsmagende, men hvor tog jeg dog fejl.

 

Det er en fantastisk bog på så mange måder. Det at hun skriver med så mange dybder om sig selv, erfaringer, og ikke mindst alle hendes citater fra klienter hun har haft. Det er ikke mindre end fremragende, og god. Den har nogle breder og dybder som jeg synes er på linje med Elaine Arons bog, men med en meget dansk tilgang. Det er den bog jeg har savnet.

 

Det er så svært at trække noget ud fordi der på hver side er interessante spændende vigtige ting, men jeg har så valgt at lægge indholdsfortegnelsen ud for at vise hvor alsidig bogen er.

 

1. Karaktertræk, herunder typer, og særligt kendetegn (som er en rød tråd igennem hele bogen også i forhold til de vanskeligheder, de strategier man skal bruge)

 

2. Høj standart og lavt selvværd. Her fik jeg mange aha oplevelser omkring det med selvværd, selvtillid og det med at have alt for højt en standart for sig selv.

 

3. At indrette sit liv efter den type man er. Det var et kapitel der gav god mening, og som havde mange helt konkret forslag til hvordan man kunne leve autentisk.

 

4. Om at få størst mulig glæde af ens evner til kontakt og nærvær. Nok et punkt alle meget HSP'ere kan have nogle problemer, og hvor tanker, ønsker, viljer bliver overrulet af ens personligheds profil. En af de ting, eller fælder om man vil når man som HSP'er snakker med andre ikke HSP'ere er at finde en balance i samtalen der gør man også fortæller om een selv og får respons på det man siger, så det ikke kun bliver at lytte og snakke om andre. Rigtig gode råd og redskaber til hvordan man skaber en samtale med balance i og de ting man kan gøre for at få det til at lykkes. Ja og noget om den svære kunst at kunne snakke overfladesnak, og kunne komme derop efter en dyb samtale

 

5. At kunne møde egen og andres vrede. Her handler det primært om at acceptere man som HSP'er ikke bryder sig om andre hæver stemmen og bliver vrede, og at vi selv ikke gør det Der er råd til hvordan man takler det, og på andre måder kunne sætte grænser og få sagt fra. Der er beskrivelse af 4 grundgrunde til vrede.

 

6. Om skyld og skam. Jeg glædede mig til at læse det kapitel, da jeg synes det er et emne der meget sjælden nævnes i forhold til at være HSP'er, men noget der plagede mig meget som yngre. Der er en fin afklaring af hvad skyld er, og opleves som. EN interessant ting hun nævner er at skyld også kan fæstnes på at have magt. Hvis man tager skylden har man magten til at ændre. Tankevækkende ikke?? Skam er en ting der går dybere rind på nogle områder, hvor skyld kan være meget konkret, er skam det oftest ikke så konkret, men peger imod hele en selv som den man er. Skyld=selvtillid, skam=selvværd og manglen på samme. Der var en yderst relevant og lige på kornet gennemgang af ting man som HSP'er kan skamme sig over, der ramte hun plet!!

 

7. Situationer i livet. Det handler om parforhold. Her blev jeg bare så glad fordi der med det samme stod at mange HSP'ere lever alene. Jeg kan huske som ung var det vanskeligt at leve alene, mest fordi det ikke var normalt, og fordi andre så troede man var til kvinder, og det var jeg på ingen måde. jeg kunne i mine unge år være så langt ude at jeg løj mig til en kæreste for at få fred. Ikke nemt som ung at være HSP. Nå det var et sidespor. et af skismaet i et parforhold er balancen imellem at være deltagende og at søge freden og roen med sig selv. Det er meget vigtigt her med en god ægtefælle. Det er normalt at et HSP par enten ingen børn får eller får 1.

 

8. Psykiske lidelser relateret til HSP. Da jeg selv lagde ud med at vide jeg led af angst og depression, uden helt at kunne forklarer hvorfor, kom det som alle de brikker jeg ikke kunne finde da jeg læste om HSP, det blev det der gjorde jeg forstod til fulde. Derfor var det med ekstra spænding jeg læste det kapitel. I.S. skrev på aller bedste vis sammenhængen imellem angst og HSP, den livlige forestillingsevne man har, der kan blive til en forbandelse. Den kan beskytte os, men den kan også begrænse os. Hun kom ind på den sammenhæng der kan være for en HSP der er træt og det at have depression, det giver god mening, og ny viden for mig. Negative tanker om sig selv og situationer kan fører til depression. Det handler om at tænke så realistisk som muligt. At forberede sig på det værst tænkelige kan være godt for en HSP'er fordi man så er mere parat til hvis det er galt( i konkrete situationer). Det var så rart at læse og blive understøtte i ens egen opfattelse. Før var jeg meget meget ked af de tog frustreret over at alt det jeg havde gjort "rigtigt" , hele vejen igennem, fra jeg var ganske ung (kognitiv tænkning, ikke få forventningsangst, og gøre ting selvom de skræmte mig) som så alligevel ikke gav mig et liv med mindre angst, at det var der en naturlig forklaring på, fordi angsten ikke var angst i sig selv, men en form for beskyttelse af sig selv i forhold til overstimulering.

 

9. Udvikling og vækst Når en HSP'er går i terapi foregår der rigtig megen tænkning imellem sessionerne, og man har måske ikke brug for så mange sessioner som ikke HSP'ere, fordi man er god til selvrefleksion. Man skal dog være obs. på at man som HSP'er måske speeder en udvikling alt for hurtigt i gang, og er alt for dybdeborende entusiastisk med projektet. Spændende at læse om hvordan en HSP terapeut tænker og forbereder sig inden mødet med en HSP klient. Selvkritik contra selvværd, er noget af det I.S. fortæller om, og selvkærlighed som det boost der får een frem og er støttende. Hun kommer ind på det med at have medfølelse med sig selv, og der ramte hun nok for første gang i forhold til mig et sted hvor jeg ikke gør det rigtige, eller ikke gør det. Jeg kan ikke se ideen med det, fordi det bare gør een mere svag og ked af det eller??

 

10. Kritisk vurdering. Det at det er så vigtigt at vide man ikke er forkert.

 

11. Ideliste. En rigtig god og inspirerende liste over ting der kan give energi, noget man kan lade op ved.

 

12. Test. Jeg blev virkelig gladelig overrasket over den test Ilse Sand har udviklet, den er langt bedre (synes jeg) end Elaine Arons, som også I.S påpeger er for upræcis.

 

13. litteraturliste , Nogle seriøse og gode forslag til anden litteratur, som også er i tråd med det Ilse Sand selv har beskrevet (både med hensyn til hendes egne referencer, og med hensyn til de få af dem jeg har læst før)

 

En must have bog, kan klart anbefales!!