Arbejdsforhold

Sensitiv.nu

Når du klikker på undermenuen kommer der en del emnetråde op, og under dem nye emnetråde. Jeg har forsøgt med en overskuelighed.

Ikke alle med HSP bliver lærere, præster, kunstnere, psykoterapeuter, rådgivere, jurister eller andre omsorgs fag, men det er fag der passer fint til os. Man føler nok man aldrig bliver færdig (uddannet, udviklet, udforsket, erfaringer indenfor medicin, lovgivning, kunst, forskning, religion osv). Det er gode fine egenskaber, men pas på ikke at blive over eller under stimuleres (overdrives som vi har tendens til).

 

At have arbejde er dybt tilfredsstillende hvis vi kan holde den gode balance i livet. Vælg uddannelse/arbejde ud fra hvad der intuitivt føles rigtig, men det er vigtigt også at vi beskæftiger os med noget praktisk (også) for ellers kan vi helt miste jordforbindelsen.

 

Vi skal passe på vi ikke falder i den grøft der hedder vi vil please andre, og glemmer at følge hjertet (hav hjernen med også). Vær ikke så opmærksom på andre det hæmmer og går ud over vores egen udvikling.

 

Når man skal finde sin uddannelsesmæssige/arbejdsmæssige plads, kan have overordentlig vanskeligt ved det. Der er for mange veje at gå, for mange intuitioner, ud over det et kæmpe spring og en satsning, satsning er jo ikke lige det vi kan lide. En anden hæmsko er at vi er meget hurtig slemme til at tænke at det magter jeg ikke. Man er bange for at falde igennem, er det noget man siger for at beskytte sig selv (for meget).

 

Vi kan være hårdtarbejdende perfektionister.

 

Stort set alle har en kreativitet, og sætter pris på kunst, men langt fra alle er udøvende kunstnere.

 

Mange bliver udbrændte fordi man ikke kan økonomisere med kræfterne, ikke kender egne grænser og sammenligner med andre ikke HSP'er.

 

Man er også ofte i frontlinien, tager de besværlige svære opgaver, ting man ikke vil overlade til andre fordi man så ville få skyldfølelse. Ud over det så kommer ens visioner ind, man brænder for det, men samtidig giver det een ekstra uro, arbejdsmæssigt, man kommer ind på ukendt område og skal være risikovillig, lige noget områder man bare ikke har det godt med.

 

Er det muligt arbejd ikke på fuld tid og tag ikke arbejdet med hjem.

 

Som medarbejder har man mange gode egenskaber (kreativitet, engagement, stabilitet, udviklende, udforskende, loyal, lyttende, empatisk, begavede og dybdeborende), men hvis ikke man bliver mødt med forståelse og hørt på, kæmper man ikke for sin sag.

 

Samarbejde kan være svært, og stressende. Man arbejder egentlig bedst alene uden forstyrrelserne, også fordi man har en helt anden tilgang til ens arbejde end så mange andre.

 

Har man for meget at se til bliver man måske rastløs og sætter endnu flere skibe i vandet, og ja det gør bare sagen endnu værre. Når så vi mister tråden, ikke færdiggøre projekter, så er det heller ikke godt (det bryder vi os slet ikke om).

 

Man har en god fornemmelse for andre, kan man blive misbrugt af kolleger med personlige ting (problemer).

 

Rutiner er godt, det er her man kan slappe lidt af og lade op.

 

Bland endelig ikke kolleger og personlige venner sammen, for så kan ens HSP egenskaber virkelig blive snakket om, så kollegerne får mere indsigt end godt er omkring ens personlighed.

 

En meget svær ting er intuitionen, som privat kan være godt, men arbejdsmæssigt kan det absolut være et problem. Det at man ser mere end andre, og kan gennemskue ting og konsekvenser, kan man opleve andre ikke gider hører og ikke kan bruge ens merviden til spor, og man kan endda blive sat ud på et sidespor, eller blive misforstået. Måske skal man på sit arbejde gemme/glemme den side af HSP'en.

 

Som nævnt andetsteds ville det optimale for en HSP'er være selvstændigt arbejde, der giver mening, men desværre er der andre faktorer som taler imod det, nemlig hvor let man stresses ovre bare det at tage chancen (er man risikovillig) og at der er mange usikkerheder forbundet ved at være sin egen chef, bare det at skulle ud og sælge sig selv.

 

Det arbejde man har, er man helt sikker rigtig god til, men er arbejdet godt for een??

 

Et sikkert og trygt ansættelsesforhold, kan man måske tænke er vigtigt, men hvor meget energi bruger man så ikke på at lade som om man er interesseret i kolleger, i at passe ind i den ramme der er på arbejde, men hvor man faktisk slet ikke føler sig hjemme ved og i, ikke synes det er interessant nok/noget man forstår. Man har ingen tilfælles med dem man arbejder sammen med.

 

Vi har for det meste heller ingen speciel god position socialt i en stor gruppe af kolleger, måske bliver vi endda mobbeofre.

 

Man har måske prøvet at finde det rigtige job og har måske også oplevet at skifte job ofte, fordi der vil være ting der stresser een for meget, og arbejdet bliver for kompliceret eller besværligt. Vi bruger måske så meget krudt på at søge efter det rigtige/perfekte job, men det finde jo ikke.

 

Vi er hurtigt opfattende, og finder hurtigt ud af arbejdsgange, arbejdsmængden, indhold osv., og det gør måske at vi hurtigt keder os, og søger nyt arbejde, som kan opfylde vores behov for udfordringer.

 

Når så der er noget vi brænder meget for, bliver passioneret, så kan vi slet ikke styrer det med bliver kørt ned af vores egen arbejdsiver og indsats.

 

Et arbejde, det skal kunne fungere for os, men hvordan, kommer der mere om senere. Det handler om viden, om at kunne bruge vores erfaringer indtil nu konstruktivt og så undgå nogle fælder fremover.

 

Mange vælger enten at bruge de gode egenskaber man har eller lukke af for dem. Altså et enten eller, som vi så tit er enten eller mennesker.

 

Ensformigt arbejde vil få dig til at se det som kun et arbejde, kreativitet vil udvikle dig og kald, vil få dig til at yde max, men det vil også slide dig op fordi du overvurdere enge grænser og overskud. Disse tre typer, kommer jeg meget mere ind på senere.

 

Arbejdsmæssige grænser: Hvad kan man gøre, hvad skal gøres, hvad jeg ikke ved er nødvendigt, og andre ting man tvinger sig selv til.

 

Hvis du udvikler dig selv, vil arbejdet automatisk også blive udviklet mod dig selv.

 

Kan du genkende de her ting andre har sagt om og til dig: Du tager da også alt så personligt, du bekymre dig for meget, eller overreagerer på små ting, tonefald, gestikuleringer osv.

 

Når man snakker om HSP og stress, så skal man vide at normalt er stress noget der enten opstår på grund af chok eller også over tid, men er man HSP, kan stress opstå temmelig hurtigt og kan være bundet til en bestemt situation osv.

 

Det kan være belastende og trættende for andre ikke HSP'ere at være sammen med os fordi vi kan være meget bekymret, intense, entusiastiske, og på andre måder bare være overvældende for andre.

 

Vores sensationslyst, eller sagt på en anden måde, vores dagen mod nyt og spændende, kan være det bedste og det værste for os, for meget af det er for overvældende på mange måder og for lidt dræner os for energi og kan faktisk føles på samme måde som en overbelastning. Ud over det skal vi ikke tænke at ting skal ordnes lige her og nu, det giver en høj grad af stress.

 

  • Positiv tænkning nedsætter stressniveauet.

 

 

  • Accepter din følsomhed

 

  • Brug følsomheden som en guide til et godt arbejdsliv.

 

 

  • Værdsæt dine milepæle.

 

 

  • Dvæl ved dem og brug dem som springbræt til større bevidsthed ved hvad man kan ændre og gøre arbejdsmæssigt.

 

 

 

  • Bliv bevidst af dine varige grænser

 

 

  • Tag hensyn til grænserne, og find den rigtige balance.

 

 

  • fortæl andre om dine grænser, når det er passende.

 

 

Det værste der kan ske arbejdsmæssigt er når det er et ensformigt arbejde. det bevirker man mister troen på sig selv og kan blive deprimeret og at man er en fiasko. Bliver man i sådan et job på grund af angst for hvad et andet job vil betyde, fordi man vil have tryghed i ansættelsen. På den måde dræber man alle de rigtig gode egenskaber man har og kan tilfører et job, og det gør at man bliver stresset på grund af understimulering. Det kan også smitte af på ens generelle helbred og velbefinde, og ens privatliv. Man bliver måske af frygt urealistisk omkring job ændringer og livet generelt, og især udfordringer.

 

Mange HSP'ere lever et arbejdsliv med et job de er overkvalificeret til.

 

Et job der er ensformigt gør at man føler sig psykisk udmattet og følelsesmæssigt demoraliseret.

 

Som HSP'er må man være opmærksom på sig selv og de signaler man giver sig selv kropsligt og tankemæssigt på stress, egenkærlig for at tage de rette hensyn og disciplineret for at kunne udnytte ens kapacitet bedst muligt.

 

Respekter egne grænser kan være:

 

 

  • Jeg sætter så stor pris på mig selv, at jeg stoler på mine følelser, og handler derefter.

 

 

  • Jeg evner at løse mine problemer, på en god måde for mig og andre.

 

 

 

  • Jeg har ret til at være håbefuld, også når man ikke føler der er grund til det (øvelse gør mester)

 

 

  • Jeg respektere min, krop følelser og tanker, og handler derefter.

 

 

  • Jeg har ret til med det samme at sige noget går mig på, men sige det på en passende måde, et passende tidspunkt og med situationsfornemmelse.

 

 

 

  • Jeg behøver at lytte til den lille stille stemme, der siger at jeg ikke er veltilpas, og når det kan lade sig gøre handle efter den stemme.

 

 

Hvad er så den ideelle arbejdssituation set med den kreative arbejdssituations indfaldsvinkel:

 

  • Nok i løn til også at have råd til mere sjove ting og en økonomisk frihed.

 

 

  • Bruge de mere komplekse egenskaber man indeholder, uden det stresser og presser.

 

 

  • Varieret og udfordrende arbejde, balance mellem udfordring og ro.

 

 

  • Ansatte behandles med venlighed og respekt.

 

 

  • Ansvarlighed, et niveau af tillid og mere frihed end i et ensformigt job.

 

 

  • Godt job og eller god ledelse

 

 

  • Interessant job, lunkent miljø og store forvandlinger

 

Det er bedste med en lige balance mellem kontrol, meningsfuldhed og udfordring.

 

Når vi arbejder med noget vi elsker, er vi vores ægte, vores autentiske jeg. Det er vi ikke i andre forhold, der forsøger vi at indrette os.

 

Indretter vi os ikke, skal det være på vores måde. Det er svært at finde den gode balance i et arbejdsforhold.

 

At gøre det på en måde der ikke går ud over vores integreret og vi får succes med det, og føler sig tryg ved det, kræver at man på forhånd måske har lagt en strategi for hvordan det skal gribes an på. Vi skal lærer at fatte os i korthed, og uden at angribe den anden part, og med en ny mulighed/forslag, og give plads til den anden part.

 

Hvordan kan vi træde mere i karakter

 

 

 

  • Hjælp andre på en meningsfuld positiv måde, og møde dem hvor de er.

 

 

 

  • Lav kvalitetsarbejde, hvor du føler du har arbejdet hårdt for at nå dertil og det er blevet godt.

 

 

  • Forbliv rolig, afslappet og glad, under de fleste forhold.

 

  • Være medforfatter på nye tiltag, det giver selvtillid.

 

 

  • Vær positiv interaktiv uden at blive udmattet af det, så mærk hvornår der er tid til det og hvornår der ikke er.

 

 

  • Sig nej på en elegant måde, og hold fast på det.

 

 

  • Kom med din pointe klart og effektivt

 

 

  • Føl ikke at du skal tage en forhastet beslutning, du kan sige jeg vender tilbage, det skal jeg lige tænke over.

 

Det er svært men:

 

  • Øvelse gør mester

 

  • vær opmærksom på mennesker der vil manipulere med dig, der er nemlig mennesker der vil udnytte dine kompetencer og person.

 

  • Det handler bare om at indlære, og den process er alle i, i et tidspunkt i livet, alle er hele tiden i een eller anden form for indlæring.

 

 

  • Bliv på egen banehalvdel

 

 

  • Genkend andres mønster og værg dig imod dem

 

 

  • Bliv ikke andres lette bytte/mobbeoffer, træd i karakter.

 

Accepter ikke dem der anklager dig for uberettiget fejl, giver du urealistiske arbejdsopgaver, kritisere dig og dine evner, pådutter dig ukonsekvente regler, anklager dig og snakker dårligt om dig og råber og skriger af dig. Du har ret til at sige fra.

 

Hvad kan man gøre ved det:

 

 

  • Dokumenter på en intelligent og gennemtænkt og indsigtsfuld måde hvad der skete, husk ikke at have følelser med, og husk ikke at virke for voldsom i dine ord og handlinger overfor andre. En meget grundig gennemtænk forberedelse er guld værd.

 

  • Afbryd for at bryde det der sker. Det giver dig også tid til at tænke dig om og det bryder det der er ved at ske. Afbryd på en positiv måde, måske bare ved at dreje samtale et andet sted hen, eller gå med en påskud.

*

 

  • Brug JEG vil ikke have/finde mig i/være med til....

 

  • Vis dig afbalanceret, det hjælper dig og skræmmer modparten

 

  • Sig aldrig ja med det samme, tænk dig om

 

  • Vær kortfattet og giv gerne en lille undskyldning for at afslutte snakken