Pia

Sensitiv.nu

 

 

Pias historie

 

det startede for ca 9 år siden da jeg fik min datter, hun er nr.2. men egentlig startede det første gang da jeg var omkring de 20 år, men forsvandt igen efter ca 1 år.

nå, men da jeg fik min datter gik det for alvor galt, jeg troede virkelig at jeg ville død eller blive sindsyg, jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv og var alene med mine to børn, jeg græd og var så angst at jeg måtte have hjælp og kunne ikke være alene et sekundt, efter 6 uger med beroligene medicin blev jeg indlagt efter egen vilje, der var jeg i ca 5 uger med god effekt, og efter eget ønske kom jeg hjem igen, men ikke til mit eget hjem vi boede på en ungdoms pension og blev der ca 4 måneder, så var jeg klar til at "stå" på egne ben igen. med medicin og samtale terapi begyndte jeg at leve igen, men desværre er jeg aldrig blevet angsten kvit, og har i dag fået diganosen generaliserene angst og borderline (emotionel usatbil personlighedsstruktur. jeg er ved at søge pension da jeg ikke kan overskue et alm. job på fuld tid. min psyk. beskriver min hjerne som meget skrøbelig og er kronisk at min erhvervs evne er nedsat med mindst 50 % og at hun på intet tidspunkt tror at jeg vil kunne klare et fuldtids job, men muligvis et delitds job uden stress, hvor finder man sådan et?????

jeg har idag en god og dejlig mand, der støtter mig og lytter når jeg har det skidt. men jeg syntes at det er udligeligt at leve sådan her hver eneste dag, får i dag 3 slags medicin antidepressivt og noget mod psykoser da min angst er så voldsom.

læser meget om andres angst og deres hverdag og kan nikke genkendne til min egen hverdag.

alt dette er startet med en meget ustabil barndom med en far der drak og en mor der ikke rigtig kunne finde ro over sit eget liv, vi har flyttet rundt og min bror var den som tog sig af mig,og min lille søster, vi var meget hurtigt til at lærer at klare os selv, med en ustabil barndom og megen uro i en opvækst giver der sig nogle gange til usalg af angst og borderline, idag kan jeg ikke klare pres og stresset situationer, så falder det hele sammen under mig, jeg har læst mange bøger og artikler om disse to emner og bliver også mere og mere bevidst om hvad jeg selv kan gøre. går mange lange ture i hverdagen og det giver hjerne fri, for en stund, men selv under disse ture kan jeg få det dårligt. jeg elsker mine to børn meget højt og prøver så lidt som muligt at påvirke dem med "min sygdom" de er stabile og meget trygge. de skal ikke lide under det og sammen med min mand ugør vi det godt sammen.