Ofelia

Sensitiv.nu

 

 

 

for 2 år siden, 3 uger henne i min 2. graviditet, blev jeg ramt af denne altødelæggende angst. jeg som var vant til at klare alt i stiv arm og som altid klarede mine egne og andres problemer fra en kant, var pludselig et rystende espeløv, ude af stand til at klare selv de mest elementære dagligdags ting. kort sagt; sat ude af spillet. I de fortløbende 2 år er der sket mange ændringer. Det første ½år nægtede jeg at anderkende min angst.sådan en som mig bliver ikke ramt på psyken, bevares andre kunne være uheldige, men ikke mig! da jeg endelig bekendte kulør, var det tid til at gøre noget for at komme ud af denne situation. Og hvordan gør man så det? Det skulle vise sig at være den hårdeste opgave til dato, og den er ikke tilendebragt men er dog i bedring.(7-9-13......) jeg støvsugede omegnens biblioteker for materiale og læst alt hvad der kunne læses om "emnet" "(læs:mig selv") Der er jo mange gode bud på hvorfor man bliver ramt, men faktum er at det er noget ved den måde man lever på som gør udslaget. Eller noget man ikke gør! Jeg har stort set førsøgt mig med alt: psykolog, massage, kiropraktik, kraniosekralterapi, alm. læge, privat læge, clauvoiant o.lign. Nu har jeg fundet en mulig vej som umiddelbart ser ud til at have en virkning. Den er delvis givet af den privat læge jeg har kontakt til. Hans udgangspkt er at det er en FYSISKSKAVANK som bliver til en psykiskskavank når den ikke opdages i tide. Men selvfølgelig betyder det meget hvordan man har det med sig selv. Jeg havde det rigtig skidt - det vidste jeg bare ikke før en god psykolog holdt "spejlet" helt hen foran mig. Jeg gjorde meget for andre men gik på kompromis med mine egne ønsker hvis andre ville noget andet. Det som jeg troede var min force; flexabilitet, var i virkeligheden undergravende for min egen personlighed, enda i voldsom grad. Her kommer den første store ændring for mig: LYT TIL DIG SELV OG DINE EGNE ØNSKER OG BEHOV. Kompromier skal indgåes så det ikke virker undertrykkende på sjælen. MEGET VIGTIGT!!! Det kræver træning, træning og atter træning og man skal dumme sig mange gange(noget af det værste) men det skal til før man finder sig selv. Dernæst er en desideret mega vitaminkur blevet etableret. Jeg sluger så mange vitaminer hver morgen med dertilhørende vand, at redningesvest er påbudt. Ligeledes har jeg læst i Illustreret videnskab(NR.2-2002) om et ældgammel middel fra Østen som iflg vestlig videnskab kan dæmpe angst og uro. Det hedder: GUTU KOLA. Det kan købes i helsekost foret. og koster ca. 90 kr. 2 morgen og 2 aften. Motion hver eller hver anden dag er et must. Jeg hader at løbe men det er blevet nødvendig for mig og jeg har lært at respektere det som en nødvendighed, fordi motion frigiver kroppens egen smertestillende, nemlig endorfiner og de gør godt. Via privat lægen, som har skrevet bogen: Vitaminrevolutionen, af Knut Flytlie, fik jeg målt surheden i mit blod. Han kan tage blodprøver som ikke kan gøres hos alm. læge. Prøven viste et for surt miljø i mit blod. Hans udgangspkt. er den, at hvis blodet er for surt trives cellerne ikke optimalt og det forskyder den normale proces. Tænk blot på hvordan al vegetation er afhængig af den rette PH.-værdi for at trives. Her er et gammeldags råd af stor betydning: en teskefuld natron i et glas lunkent vand kl. 10.00, 15.00 og 23.00. Det neutraliserer blodet og giver en neutral PH. Sund mad siger sig selv og ingen kaffe og smøger er en selvfølge. Sidstnævnte forværre blot situationen. Alle disse råd har været gode for mig og selvom jeg ikke er helbredt endnu er mit klare mål at hvis ikke det forsvinder helt, skal det være mig som bestemmer hvordan angsten og jeg skal leve sammen. Mange varme tanker, Ofelia