Maria

Sensitiv.nu

 

 

 

Jeg har lige læst andres historier, så her får i min. Jeg fik en dejlig datter i 1999 og efeter hendes fødsel fik jeg meget lavt stofskift, og det gjore at jeg blev bange og troede at jeg skulle dø. Jeg kom så langt ud at jeg ville begå selvmord, men det fik min mand til at kæmpe for at jeg kom til lægen og fik den hjælp jeg skulle have og det er jeg meget glad for i dag, for han er det bedste der er sket for mig, han forstår mig og ved hvad han skl gøre når jeg her det dårligt, han lytter og holder om mig hvis jeg er bange og græder, og samtidig fortæller han mig hvor meget han elsker mig. Jeg blev rask, troede jeg, for jeg trappede ned på mine piller og leve uden medicin i næsten 3-4 år, og bang så kom det igen, men jeg har stadig væk min mand`s fulde stødte og han giver sig tid til at lytte igen, men det er heldigvis ikke så slemt denne gang, jeg vendter bare på at min medicin skal virke helt, så jeg kan slappe af og komme vidre igen, jeg har 3 børn som gerne skal have en glad mor, som gider at leget med dem. Jeg håber bare eat det forsvinder igen, for når man har fået det godt med sig selv, så kan jeg godt komme til at glemme at tage mine piller, og det skal helst ikke ske, men skal jeg leve med de piller reaten af livet, så er der jo ikke noget at gøre ved, bare man har det godt og er glad, for det skal man være, ellers er der jo ikke noget ved livet, så være glad for det man har, det hjælper har jeg fundet ud af, jeg har en familie som stødt er mig hele vejen, og det håber jeg at i andre også har, for det er det bedste man kan får, held og lykke til jer allesammen. mange knusèr