Ditte

Sensitiv.nu

 

 

jeg er en ung pige på 21 år som pludselig en dag fik et angstanfald. jeg sad ved middagen hos mine forældre og pludselig kom det bare. jeg var helt overbevidst om at jeg skulle kaste op og havde det rigtigt dårligt. jeg kunne ikke forstå min krop og mit hoved var fuld af underlige tanker.

der gik noget tid hvor det gradvist blev værre og var overbevist om at hvis jeg ikke spiste noget kunne jeg heller ikke kaste noget op. det resulterede i et kraftigt vægttab og jeg var bange for at jeg fejlede noget fysisk. jeg var så forvirret for jeg havde det dårligt men det var ikke noget jeg kunne tage og føle på. det var meget skræmmende.

det endte med at jeg gik til min læge og fortalte at jeg fik angst. jeg forklarede alt og hun konkluderede at det var en mild form for angst og at det ville gå væk af sig selv. det gjorde der bare ikke! jeg begyndte at udvikle angst for angsten. jeg kunne ikke tænke på andet dag og om natten kunne jeg ikke sove og vågnede af og til op fordi jeg havde angst.

jeg blev stædig for det her angst skulle ihvertfald ikke styre mit liv! jeg begyndte at læse en masse om emnet både fra nettet og biblioteket og blev meget bevidst om denne her lidelse. jeg fandt ud af at tankerne udløser angstanfald og at det så er tankemønsteret man skal ændre......til noget mere positivt og realistisk. det var meget svært i starten og jeg fik flere tilbagefald.....

men jeg blev ved med at hænge på og stille og roligt vende jeg alt i mit liv til noget positivt..også de selvdestruktive automat tanker.... det er ens hoved der tricker én! husk det!

der er gået et års tid nu siden mit første angstanfald og jeg er helt fri for dem.

jeg er ikke længere bange/bekymret for om jeg skal få et anfald fordi jeg ved at det ikke er farligt og man altså ikke dør af det (selvom man tror det).

hvis man ubevidst/bevidst kan fremkalde et anfald via tankerne kan man også få dem til at forsvinde via tankerne.

 

jeg ved udemærket godt at det er rigtigt svært og helt klart nemmere sagt end gjort men prøv nu alligevel.....i er det værd!

 

venlig hilsen

Ditte