Allan

Sensitiv.nu

Meget lidt mand

 

Nå,jeg var 17 år første gang jeg havde min første grimme oplevelse.

Jeg sad i bussen på vej til min læreplads,jeg sad som altid og kiggede rundt og på folk som stod på bussen,pludseligt fik jeg total hedetur og kvalme,men blev siddende og undrede mig.

Jeg havde mest lyst til at hoppe af,men skulle jo på arbejde og jeg fattede ikke en pind af hvad der foregik.Det forsvandt så da jeg stod af,og jeg gik og undrede mig over hva søren det nu var for noget.

I starten kom det kun i bussen eller toget,ellers fungerede jeg helt normalt,hvilke gjorde jeg bare undgik offentlig transport.Men så begynde problemerne for alvor,først til et morgenmøde på arbejde,så hos kunderne og når jeg var på skole var den helt gal.Måtte tit og ofte gå hjem med dårlig mave eller sige jeg havde det dårligt.Det var et helvede at komme igennem,men jeg ville ha den uddannelse så jeg strammede ballerne sammen og gjorde det færdigt.

 

Jeg har nu haft det i 16 år,med utallige op og nedture,har skiftet job 15 gange fordi jeg bare ikke kunne mere,lukkede mig inde og holdt mig væk fra mennesker.Jeg har en ven tilbage som ved hva jeg render rundt med,resten har jeg afbrudt al forbindelse med,hvilke slet ikke var mig dengang.

Var en man så op til og havde nerver af stål,men sådan har det ikke været i lange tider.Har været i et forhold i 8 år,hvilke sluttede for 2 år siden,har formået at holde det skjult i de første 6,hvilke var en stor fejl.Jeg er ikke en type der viser svagheder,eller rettere var ikke for kan ikke skjule det mere og man får det værre og værre,for så at explodere til sidst.Jeg kan ikke gå i forretninger når der er mange mennesker,fester og fodboldkampe er et helvede og mange gange har jeg simpelthend drukket mig godt skide havfuld inden jeg er taget afsted.Men alkohol er bestemt ikke løsningen,det slå dobbelt så hårdt dagen efter.Jeg tvinger mig til at gøre de ting,men det er kanon hårdt og slider enormt meget på mig,men på den anden side har jeg det rigtigt godt bagefter.Jeg dyrkede hård styrketræning i 2 år,og i den periode havde jeg ingen problemer,havde det faktisk rigtigt godt med at folk lagde mærke til mig,hvilke mange gange er problemet med denne lidelse.Jeg vil kraftigt anbefale folk med det samme som mig at gå i træningscenter,ved godt det er et helvede i starten,men tro mig belønningen kommer.Når det er sagt må jeg jo indrømme at jeg selv ikke kan iøjeblikket,ja jeg kan ikke noget som helst.Men når man alligevel går hjemme,kan man jo gå om morgenen hvor der ikke er så mange mennesker,det kender de fleste sikkert vedr. at handle ind osv.

Jeg har gået til behandling både medicinsk og terapi,men jeg fik det vildt dårligt af det så det stoppede jeg med efter 2 år med svimmelhed,kvalme og ja havde det bare af H til.Prøvede så andet medicin,men med samme resultat så jeg stoppede helt.Bivirkningerne er noget grimt noget og når man så får at vide det går over bla bla,og man får det værre og værre,så er det extra svært at holde modet oppe,så jeg gik ned igen.Men den værste var for mig at miste lysten til sex,det kan godt være det lyder latterligt for mange,men faktisk er det som et skud selvtillid for mig,som jeg kan leve resten af dagen på.Når man så mister lysten og dermed også evnen nogle gange,så føler jeg mig endnu mindre som en mand,og det er sgu hårdt.Jeg lever sammen med min kæreste og har været sammen med hende i godt 2 år nu,har boet sammen i 3 måneder men det er svært for mig fordi jeg ikke kan arbejde pt pga af det,føler ikke jeg kan slå til med penge selvom jeg ønsker at arbejde,tjene penge til os og vores drømme,men jeg kan ikke.Håber på bedring snart,begynder træning igen for det virker,og så må jeg se at prøve om jeg kan finde en medicin jeg kan bruge til noget,er træt af ikke at ha noget liv og ønsker virkelig at komme igang igen.

Nå det kan godt være det hele blev noget rod,men jeg håber nogle kan genkende det jeg går igennem og som jeg har gjort i halvdelen af mit 33 årige liv.

 

Allan!!!!