Forældrerollen

Det ultimative set med barnets øjne, er at en af forældrene (moderen) er hjemmegående indtil barnet skal starte i skole, men sådan er virkeligheden jo sjældent. Barnet har i starten meget brug for ro, ikke for mange mennesker om sig, ritualer der binder døgnet sammen på, og som kan give barnet et pejlemærke og tryghed og forudsigelighed. Det er med at tænke på at afværge ting der irritere (såsom tøj der kradser, høj musik, for mange stimuli på en gang f.eks.). Det er vigtigt i de første mange år at man kan aflæse hvornår barnet har brug for fred og ro, hvornår man kan presse barnet lidt og hvornår man ikke kan. Man skal lade barnet være i fred og ro når det viser det har brug for det, og ikke tro man kan tvinge en tæt kontakt. Måske er barnet heller ikke så glad for at have for megen tæt kontakt i forhold til at blive nusse, leget med og sidde på skød. Måske kan det ikke så godt lide at der kommer mennesker alt for tæt på fysisk. Det er primært forældrenes opgave at skabe de gode rammer hvori barnet kan trives og udvikle sig.

 

Skal barnet skubbes ud i nye oplevelser, det er alt lige fra at lægge bleen, prøve nyt mad, til ferierejser og flytning, så kræver det at man tænker på der ikke sker for meget for tit af den slags, og at man måske har nogle overgangsritualer, en ting barnet forbinder med tryghed, som kan hjælpe. Måske skal barnet sove før man skal det nye, og også have en lille lur midt i forløbet. Det kan være at barnet har en ting som giver tryghed (en sut, en pude) som kan være med og som barnet kan holde og holde sig til. Det er igen forældrene som må observere og finde ud af barnets grænser, hvordan det reagerer på overstimulering eller under for den sags skyld, og forældrene som kan ændre i det planlagte hvis det er nødvendigt.

 

Man er den voksne og har et overblik og overskud og ikke mindst erfaring, og det gør man også indimellem må vurdere at barnet skal udfordres, skal lige skubbes lidt til for at få en udvikling i gang, og for at barnet modnes på samme måde som andre børn.

 

I skoletiden skal man være opmærksom på om barnet trives, og hvis ikke, være modig nok til at lade barnet skifte skole, måske til en lille privatskole, med nogle tilbud der matcher barnet.

 

Det er vigtigt at man som forældre er klar over man har en meget større betydning for et særligt sensitivt barn end et normalt barn, da et HSP barn er mere afhængig af en rolig opvækst. Så selvom barnet måske virker langt mere selvtilstrækkelig end et såkaldt normalt barn, så har man en meget stor betydning for et særligt sensitivt barn.

 

Jeg husker selv en episode. Da jeg var 7 år fik jeg en funklende flot cykel, som jeg havde ønsket mig. min storebror havde også fået en cykel til hans 7 års fødselsdag. Han lærte umiddelbart efter at cykle. Jeg kom ikke op på cyklen. Det var for meget for mig. Som 12 årig var jeg klar, men ikke ude på vejen. Jeg lærte at cykle i vores egen have uden nogen kunne se det, og med min mor siddende på bagagebæreren. Det viser hvordan jeg nåede at lærer at cykle, dog på en alternativ måde og meget senere end mine forældre havde tænkt det. Det viser bare at ved at mine forældre havde tålmodighed og kreativ tænkning, så lærte jeg det. Lige så heldigt gik det ikke da jeg skulle lærer at svømme, for der var mange fremmede der så på, ja men det er jo en helt anden historie.

 

Kan du genkende den her cyklus: Du er bekymret fordi dit barn ikke opfører sig normalt, du skærper opmærksomheden på at ruste barnet til at kunne fungere normalt og de forventninger man normalt har til børn, dit barn reagere ikke normalt på dine forsøg (fordi det ikke kan), så du bekymre dig endnu mere og prøver endnu hårdere. Det er dømt til at mislykkes.

 

Almindelige problemer kan være:

 

* Barnet har en skærpet opmærksomhed. Også de mere skjulte tegn/signaler.

 

Det du som forældre skal gøre overfor det er:

 

Tro på dit barn og det han/hun sanser, selvom du måske ikke selv kan se/hører/smage osv. det.

 

Giv en lille HSP fred, ro og hvile, når det sanser for meget.

 

Når dit barnet gammel nok, så snak med barnet om at du støtter og forstår det, forklar barnet at det som er ubehageligt går over igen, og forbered barnet grundigt på ting der kan påvirke deres opmærksomhed.

 

Lav nogle grænser for hvor langt du selv kan gå med barnet hvor meget du kan presse på i en given situation

 

Vær tro mod egne normer, standarder, rutiner, men husk at lytte til barnet og barnets følelser.

 

* Barnet bliver let overstimuleret og overnervøs.

 

Vær opmærksom på hvor barnet har sine kompetencer, interesseområder og hvor barnet har en tryghedszone. Start langsomt og så ellers støt og opmuntre barnet til at udforske den side af sig selv.

 

Når barnet overreagere overfor udfordringer. test osv. så kan det forebygges ved at træne i det som barnet skal kunne, i små step.

 

Snak med barnet om hvad der kan gå galt og hvordan barnet kan klarer det.

 

Snak og forklar barnet om hvad effekten er når han bliver nervøs og om hvordan han selv kan skabe sådan en trygheds zone.

 

Nogle af de ting barnet laver, skal være for afslapningens skyld, så det er fredet mod udfordring og mål.

 

Hjælp barnet til at nyde forskellige varieret form for aktiviteter.

 

* Barnet har en dyb indre reaktion på ting

 

Vær opmærksom på hvordan du som forældre reagere på følelser og hvordan du gerne vil have dit barn skal takle det.

 

Læs eventuelt bogen "Følelsesmæssig Intelligens" (af Mary Kurcinka)

 

Snak med barnet om følelser

 

Hjælp barnet igennem de negative følelser indtil det selv kan.

 

Vær opmærksom på de positive følelser barnet har, og ros det.

 

Vær opmærksom på at et overnervøst overstimuleret barn, vil reagerer ekstremt følelsesmæssigt.

 

Hvis barnet har en bestemt følelsesmæssig tilstand over flere dage, så søg hjælp.

 

* Barnets opmærksomhed overfor andres følelser.

 

Vær opmærksom på hvordan du selv klarer din egen opmærksomhed overfor andres følelser.

 

Lær dit barn noget om hvad han kan gøre/skal gøre og ikke skal gøre.

 

Se på hvordan du selv har en balance mellem andre og andres behov og dig og dine.

 

Lær dit barn at det er ok at sige nej og ignorer andres meninger.

 

Pas på ikke at dele for meget af dine tanker og problemer og vurderinger af andre med dit barn (Selvom det er tillokkende at gøre)

 

For at hjælpe dit barn med at finde ud af hvad der er hans behov og ønsker, insister på at han må træffe nogle gode valg for ham selv, når det er muligt.

 

Vær opmærksom på at alle i familien bliver hørt og at ting kan lade sig gøre, når det er muligt.

 

* Barnet oplever en masse advarselssignaler, før hun skal ud i en ny måske farlig situation

 

Fortæl barnet du har hørt hendes advarsel, uanset om den er ubegrundet, så du ikke virker afvisende og kold i barnets øjne.

 

Se det fra barnets vinkel.

 

Kom med eksempler til barnet på lignende eller den samme situation barnet har mestret før.

 

Tag et lille skridt af gangen

 

Find et sted barnet kan puste ud (hvile)

 

Successikring er grundlag for at barnet tør og tør mere i fremtiden.

 

* Barnet ved det er anderledes - og det tiltrækker sig opmærksomhed

 

Tænk over hvordan du selv opfører dig og reagere på barnets karaktertræk.

 

Snak med barnet om dets karaktertræk.

 

Overvej hvordan du reagerer/vil reagere på andres kommentarer omkring dit barn, især når dit barn hører på det.

 

Når barnet er gammelt nok så tag en snak omkring Kultur, menneskers reaktioner, psykologi, andres følelsesmæssige reaktioner.

 

Hold dit barn væk fra dårlig opmærksomhed, skamros og medynk

 

Fordele ved at have en HSP: Tæt dyb kontakt barn forældre, problemer har en positiv side også, dit barn får dine øjne op for sider og ting du ellers ikke ville opdage, et barn som er opmærksom på alle i familien..

 

Jo mere man forstår sit barns natur, jo mere kan man nære alle de egenskaber til deres fordel. Forældre kan have en dramatisk betydning for, hvordan barnet bruger sine vidunderlige forskellige naturlige evner.

 

Tegn på at barnet er introvert:

 

 

  • Lytter og kikker før det deltager i leg.

 

  • Ting der har deres interesse kan de fordybe sig i længe og kan gøre det uden at lade sig forstyrre.

 

  • Nyde at lukke døren og være alene på værelset.

 

  • Tænker før det taler.

 

  • kan ikke lide at sidde for tæt på andre i længere tid, reagerer måske på berøring fra andre.

 

  • Skal måske spørges før barnet fortæller om sit liv.

 

  • Kan tvivl på sig selv og har brug for ros, og støtte.

 

  • Er barnet trygt kan det tale meget og længe om et emne det er optaget af.

 

  • Er måske lidt et gammelklogt barn.

 

Som voksne introverte er det også vigtigt barnet får tid og ro til at bearbejde oplevelser og indtryk for at kunne udvikle sig og finde ind til hvem de er, temperamentsmæssigt og for at træffe gode beslutninger og handle.

 

Som forældre, skal man hjælpe barnet med at formulerer det der virker for barnet, støtte om det der skal til for at give den rette gode balance i barnets liv. Det mindre barn forstå måske intuitivt hvad der skal til, og søger det hvis barnet kan komme til det, og det lidt stører barn kan guides og man han støtte ved at spørge ind og gentage hvad barnet selv lægger ud af spor, så barnet kommer videre i en refleksion.

 

Det er en god ide at forberede et introvert barn på det der skal ske af nye ting eller noget der ikke er hverdagsrutiner.

 

Sensitiv.nu

Når du klikker på undermenuen kommer der en del emnetråde op, og under dem nye emnetråde. Jeg har forsøgt med en overskuelighed.