Stress

Sensitiv.nu

Når du klikker på undermenuen kommer der en del emnetråde op, og under dem nye emnetråde. Jeg har forsøgt med en overskuelighed.

Stress

 

Hvad er stress: Stress er en tilstand der er tæt på andre tilstande som angst og vrede. Det er et urinstinkt der stammer fra at være i fare. Når man er i fare skal man beskytte sig selv have ekstra energi og tænke hurtigt og klart. Stress kommer af enten en pludselig opstået situation (går over vejen er ved at blive kørt over/blive konfronteret med en situation eller person som man har meget dårlig erfaringer med/ en ny situation hvor man ikke ved om man magter det) eller af en længerevarende påvirkning det kan være i privat livet og eller arbejdslivet. Det som ligger øverst på stress listen er længerevarende alvorlig sygdom, manglende trivsel i privat eller arbejdslivet, dødsfald, forelskelse…det der skiller almindelig haven travlt og være stresset er flere fysiske og mentale symptomer. Stress viser sig kemisk ved at hjertet arbejder hurtigere (i højere kadence) adrenalin strømmer rundt i kroppen, forstyrrelser i tilførsel af kemiske impulser til hjernen, ubalance i tilførsel af signalstoffer til hjernen. Det er meget individuelt hvad og hvornår man føler stress. For den enkelte er der også perioder hvor man klarer travlhed bedre end i andre perioder.

 

Hvad er de fysiske symptomer: Pludselig opstået angst, søvnproblemer, manglende interesse i de almindelige funktioner såsom mad drikke personlig pleje samværet med andre, tørhed i munden, uro (kan ikke sidde stille), svært ved at koncentrere sig om ting der sker udenfor en, tics, spændinger, udmattethed, kulde/varme/lyd/lys følsom, hovedpine. Vrede.

 

Hvad er de mentale symptomer: Følelse af kaos, at man er utilstrækkelig, at ting og tanker går i ring, at man ikke magter/orker/kan noget, tomhedsfornemmelse, følelsen af at man vil af toget, at der ikke er noget der overhoved lykkes for en.

 

Hvad kan gøres: for det først er det allervigtigst at kende ens egne fysiske og psykiske reaktioner, og i næste omgang analyserer hvad der stresser en selv mest om det har noget at gøre med egne/andres forventninger, om man er urealistisk i egen formåen, om man påtager sig ting man ikke bryder sig om osv. Hvis man ved man kommer i en periode med ”stress” på så at se om man kan sortere noget fra, dele opgaven med andre, snakke om at man har en masse at se til, planlægge, sætte små mål og skrive dem ned og glæde sig over at man kan strege ud. Er skaden sket så er det første og vigtigste at man hygge sig og slappe af og gøre noget der glæder en selv, det kan være alt fra at grave grøfter, til at se en god film, til at lave et hyggeprojekt, til at tage væk og holde fri/ferie, at man snakker om det og bliver lyttet til, på det tidspunkt er det ikke hensigtsmæssigt for omgivelserne at komme med gode råd og kræver at man bare kan fortælle en masse og være pokkers rationel, det vigtigste er at vide man ikke er klar til den lukkede.

 

Stress og dets væsen:

 

 

Hvad gør stress ved kroppen?

 

Når kroppen udsættes for stress, stiger udskillelsen af kroppens flugthormon, adrenalin. Det sætter kroppen i stand til at yde noget ekstra - handle og tænke hurtigere

 

Adrenalin er fra naturens side kun beregnet til at hjælpe individet kortvarigt. Udover stigningen i udskillelsen af hormonet adrenalin, stiger udskillelsen af binyrebarkhormonet kortisol også. Dette er bl.a. med til at dæmpe infektioner.

 

Stigningen i hormonerne bevirker:

 

Puls og blodtryk stiger. Blodet kommer dermed hurtigere rundt i kroppen. Dette kan på langt sigt medføre åreforkalkning

Blodet tilføres især muskler og hjerte, så musklerne og hjertet kan arbejde mere. Dette kan på langt sigt medføre forhøjet blodtryk

Ekstra røde blodlegemer frigøres fra milten, for at blodet kan transportere mere ilt. Blodet bliver tykkere, hvilket kan føre til blodpropdannelse

Blodpladernes evne til at klæbe sammen øges, for at blødning hurtigere kan standses. Det har imidlertid også som ulempe, at det måske kan føre til dannelse af blodpropper på langt sigt

Sukker og fedtindhold i blodet stiger, så musklerne har mere energi at arbejde med Dette kan måske på langt sigt føre til sukkersyge og åreforkalkning

Svedudskillelsen stiger, så kroppen kan komme af med varmen.

 

 

Fysiske symptomer

 

hjertebanken

brystsmerter

hovedpine

svedeture

indre uro

rysten på hænderne

svimmelhed

nervøse trækninger

frysen

åndenød

mavesmerter

rumlen i maven

hyppig vandladning

diarré

kvalme

appettløshed

vægtab

nedsat lyst til sex

smerter

hyppige infektioner

forværring af kronisk sygdom

 

Psykiske symptomer

 

ulyst

træthed

hukommelsesbesvær

koncentrationsbesvær

rastløshed

irritabilitet

angst

nedsat humoristisk sans

følelse af udmattelse

depression

 

Adfærdsmæssige symptomer

 

søvnløshed

lav selvfølelse

hyperventilation

følelseskulde

uengagerethed

indesluttethed

vrede

aggressivitet

mistro

nedsat præstationsevne

ubeslutsomhed

øget brug af stimulanser

medicinmisbrug

øget sygefravær

 

Stress er en folkesygdom

 

Syv ud af de ti mest almindelige lidelser er forbundet med stress. Sygdommen er ikke et velfærdsproblem, men skyldes snarere mangel på velfærd, mener forskere.

 

Det er en gammel sandhed, når statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) siger, at vi er blevet mere stressede. Han har også ret, når han siger, at direktører ikke er de mest udsatte, men at det er buschauffører, slagteriarbejdere og hjemmehjælpere, der er stressede.

 

Det har mennesker med speciale i stress vist i 50 år. De ser ikke stress som et velfærdsproblem, men snarere som et velstandsproblem og som mangel på velfærd.

 

" I 1930{rsquo}erne var stress et overklassefænomen, en direktørsygdom. Men allerede en undersøgelse fra først i 1950{rsquo}erne viste, at stress var blevet et helt almindeligt fænomen, siger Bo Netterstrøm

 

Han er administrerende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Hillerød Sygehus og har i mere end 20 år beskæftiget sig med konsekvenserne af stress på arbejdet.

Chefer har kontrol

 

" Det er en myte, der er blevet hængende, at direktører skulle være stressede. De har blandt andet en større grad af kontrol over deres situation, og det er en væsentlig faktor forat modvirke stress.

 

"Hvis man har travlt, og ikke får gjort tingene ordentlig, eller ikke synes, man kan leve op til de krav, der stilles, bliver man stresset, siger Bo Netterstrøm.

 

Stress er en urgammel reaktion, og den var ifølge Netterstrøm en særdeles nyttig reaktion i stenalderen. Stress får mennesker og dyr til at yde deres ypperste i korte, intense situationer: Når de slås, jager, eller på anden måde skal være oppe på dupperne.

 

Hyppige klager

 

Kravene i det moderne samfund gør folk stressede i lange perioder, og det er usundt.

 

"Ifølge en EU-undersøgelse er stress i dag det, borgerne i Europa klager næstmest over, kun overgået af ryg- og nakkelidelser. Syv ud af de ti hyppigste lidelser er stressrelaterede, hvilket sætter problemet i relief, siger stressforsker Thomas Milsted, der er leder af Center for Stress og Erhvervspsykologi.

 

Han mener, vi lever i et vækstsamfund og ikke i et velfærdssamfund. Kravet om øget vækst er årsagen til, at stadig flere bliver stressede.

 

" Stress er et velstandsfænomen ikke et velfærdsfænomen. I et velfærdssamfund ville man ikke være stresset. Fortsætter udviklingen, vil hver anden EU-borger dø af blodpropper om ti år, siger Thomas Milsted.

Forebyggelse

 

Han finder det kendetegnende, at kun få politikere taler om forebyggelse. I stedet er det problemer med at skaffe penge til sygehuse og ældreforsorg, der optager dem.

 

" Vi ved, hvad der er galt, men vi gør ikke noget ved det. Vi er nødt til at finde nogle nye værdier. Væksten skal foregå langsommere, siger han.

 

Begge eksperter ser et lyspunkt i, at udsigten til mangel på arbejdskraft kan få presset på de ansatte til at falde.

 

" Virksomhederne bliver nødt til at kræse mere for folk, siger Bo Netterstrøm, og Thomas Milsted supplerer: " I dag er det et stigende krav fra de ansatte, at det ikke bare er dem, der skal yde noget. De forlanger også, at arbejdspladsen skal give dem noget: Udvikling, frihed, uddannelse og så videre.

 

Jydske Vestkysten 2000-01-16