Tips og tricks

Sensitiv.nu

Når du klikker på undermenuen kommer der en del emnetråde op, og under dem nye emnetråde. Jeg har forsøgt med en overskuelighed.

 

 

Mødet med angsten

 

 

Jeg har hørt fra andre at de har øvet sig i at møde det som man forestiller sig er pinligt og forkert. Det kan være at man er bange for at besvime i et Supermarked. Så prøver man en dag at gå hen til en ansat og spørge efter et glas vand fordi man er lidt utilpas. Så oplever man at det ikke er farligt. Det kan være man til et selskab med vilje taber gaflen og ser at det ikke er så pinligt endda.

Man kan tage små skridt. Er man bange for at køre i bus, så tag en tur bare nogle få stop. Man kan tage bussen hvor man ved man kan stå af, og så bare lokke sig selv med et stop mere og et til og så se hvor langt man tør køre. Er man bange for at skulle være sammen med andre i et selskab, kan man tage til det, men sige til værten at man desværre må gå på et tidspunkt fordi....?

En anden er at man underspiller. Et eksempel på det kan være f.eks. bliver jeg temmelig stresset når jeg skal køre med tog og besøge familie i en anden landsdel. Jeg er bange for togturen (får panikangst og vil af), jeg er bange for at det går galt når jeg skal spise med min familie (at jeg bliver syg), jeg er bange for at sove ude hos dem, og at jeg som altid skal ligge hvileløs. Jeg har så underspillet, taget over til dem (en togtur på 4½ time) siddet et par timer og taget hjem igen samme dag. Det bliver mere overskueligt, jeg viser jeg tager angsten alvorligt, at jeg forstår den, men at den ikke skal forhindre mig i at se min familie. Jeg kan godt sidde på vej hjem i toget og ærgrer mig over at turen blev så kort, altså i stedet for angsten, så kan jeg godt ærgrer mig over det blev så kort, en klar forbedring i forhold til angsten.

Man kan også have en gulerod. Altså hvis man gør det der giver angst så giver man sig selv en gave bagefter.

Man kan indvie andre i at man vil noget der giver angst og om de kan være der som en støtte for en.

 

 

 

Her kommer en side med tips og egne erfaringen med angsten. Lige nu er det bare en prøve på hvad der kan stå. Det bliver meget mere uddybet efterhånden.

 

Redigeret d: 28-07-2007

Indholdsfortegnelse

 

Hvad gør jeg hvis angsten pludselig kommer?

Hvordan ved jeg hvornår jeg skal udfordre min angst og hvornår skal jeg ikke?

Hvorfor har jeg fået angst?

Hvordan får jeg det bedre?

Hvem kan hjælpe?

Hvad kan mine nærmeste gøre ... ?

 

Hvad gør jeg ... ?

 

Hvis det er panikangst så kan man f.eks. aflede med rim eller en sang, man kan også kæmpe (en lille arrig trold der tager kampen op), man kan fokusere på noget konkret som at snøre sine sko, pudse næse eller.....

Tilbage til toppen

Hvordan ved jeg ... ?

 

Det er svært, men jeg tror at før man udfordre angsten, skal man tænke godt over det, altså små udfordringer som man ved lykkes, at man er rustet mentalt på at det kan gå galt og at det så også er ok.

Tilbage til toppen

Hvorfor har jeg.. ?

 

Ak ja hvem har ikke stillet sig det spørgsmål hvorfor mig. Sind og/eller vilkår kan udløse angsten er mit korte svar.

Tilbage til toppen

Hvordan får jeg ... ?

 

Kend din angst. Accepter at den er en del af dig. Vær ikke flov over det. Føl at du i det der giver dig angst har nogle valgmuligheder, muligheder for at lette på angsten. Mærk efter nogle dage er værre end andre. Arbejd med ikke at få forventningsangst, så er meget vundet.

Tilbage til toppen

Hvem kan hjælpe ... ?

 

Ens egen læge først og fremmest, med samtaler og med medicin.

 

Psykolog/psykiater med samtaler, og terapi, der er med til at afdække hvem man er og hvad angsten er og hvordan man kommer videre.

Tilbage til toppen

Hvordan kan mine ... ?

 

Ved at man er åben omkring angsten. Ved at være der som et roligt menneske. Ved at trøste, afhjælpe og ved at lære hvordan man bedst kommer sig. Trøst, et godt grin eller noget helt andet hjælper. Det må man sammen finde ud af.